Botilbuddet Bøgetoften har plads til 8 beboere fra 18 år og op. Beboerne har psykiske lidelser evt. m. dobbeltdiagnoser. Følgende er eksempler på problemstillinger:
1. Skizofreni, skizotypisk sindslidelse, paranoide psykoser, akutte og forbigående psykoser, induceret psykose samt skizoaffektive psykoser. Problemstillinger med non-organisk psykose og uspecificeret non-organisk psykose.
2. Affektive sindslidelser, herunder bipolar affektive sindslidelser, manisk enkeltepisode, vedvarende affektiv sindstilstande og uspecificeret affektiv sindslidelse.
3. Nervøse og stressrelaterede tilstande, herunder fobiske angsttilstande, andre angsttilstande, OCD, generaliseret angst, panikangst, tilpasningsreaktioner og andre nervøse tilstande.
4. Ubalancer som har ført til en psykiatrisk behandlingsdom. I disse tilfælde samarbejdes med Kriminalforsorg og retspsykiatrisk overlæge fra anbringende kommuner eller region.